Klubbens historie

Østerbro Taekwondo Klub er grundlagt i 1984 og dens koreanske navn er Sun Jin Sae Sim, hvilket betyder "altid fremad - med rent hjerte".
Navnet har vi fået af den koreanske stormester Ko Tae Jeong.

Siden år 2000 har vi haft træningslokale (dojang) i Østerbro Idrætshus ved Gunnar Nu Hansens Plads. Idrætshuset ligger centralt på Østerbro nær busser og tog og huser mange forskellige idrætsklubber. Der er altid en livlig og aktiv stemning og den centrale placering giver gode muligheder for fx. at tage på café efter en træning.

Det er desuden næsten altid muligt at låne en sal i Idrætshuset udover de sædvanlige træningstider, hvis man ønsker at træne ekstra. Det er der flere af vores medlemmer, der jævnligt benytter sig af.